Frost og Kjøller Ejendomme A/S udvider med 9 eksklusive lejeboliger i Hasseris Enge

Frost og Kjøller Ejendomme har siden 2018 udlejet 15 moderne boliger som en del af deres ejendomsportefølje.

D. 7. oktober 2019 kom der igen fokus på området, hvor Frost og Kjøller Ejendomme overtager 9 moderne, eksklusive rækkehuse leveret af Hansen Byg. Rækkehusene matcher den allerede eksisterende ejendomsportefølje af kvalitetsboliger hos Frost og Kjøller Ejendomme A/S.

“Lige netop disse boliger på Poul Anker Bechs Vej er noget helt særligt. Her har vi haft fokus på kvalitet og valget af materialer er perfekt matchet med den standard vi har ved Frost og Kjøller. Der kræset for detaljerne så vores lejere kan føle, at de får noget unikt i Hasseris Enge.” udtaler Anne Mette Frost, Partner ved Frost og Kjøller Ejendomme A/S.

Rækkehusene er placeret på Poul Anker Bechs Vej 31 – 47, midt i en rolig oase i det attraktive Hasseris Enge, med kort til Bygaden og tilbagetrukket fra det øvrige nybyggeri. De 9 rækkehuse udmærker sig i gadebilledet ved deres flotte arkitektoniske udtryk. Hvilket ses ved de hvid-pudsede udvendige vægge, naturlige træelementer langs carporten, samt en eksklusiv, overdækket terrasse med udgang fra 1. salen.

Boligerne

Rækkehusene er alle på 115 m2, og de er indrettet i to plan med leverum; køkken og stue i stueetagen, samt soverum på førstesalen. Der er desuden to badeværelser, stort walk-in og en planløsningen der giver plads til hele familien. Førstesalen byder på udgang til en dejlig stor terrasse, hvor man kan nyde freden og de sidste aftentimer.

Den rummelige og lyse stue er kombineret med køkken-alrum, så stueetagen danner rammen om familiens fælles aktiviteter. Her er der også udgang til en dejlig have med terrasse.

Til boligerne er der valgt materialer af høj kvalitet, som samler helhedsindtrykket af boligen. Køkken- og badelementerne er fra Hanstholm Køkkener, med alt i hårde hvidevarer fra Bosch og med eksklusiv Corian bordplade. 

Plankegulvet i eg falder i god harmoni med de lyse rum og det hvide gipsloft, hvor de grå 60×60 fliser i badmiljøet fremmer den eksklusive stemning i boligen.

UDLEJNING: Udlejning af boligerne er startet. Ved interesse kontakt os gerne på tlf. 70 50 50 52 eller på mail: fke@fke.dk

Se mere her:https://fke.dk/kvalitetsvillaer-til-leje-i-aalborg-hasseris-enge-2/